Fangstrapporter » 2010
29-07-2010
En tur der spillede!
Nico med ny pr på 12.5kg. Fantastisk smuk fisk oveni. Bemærk iøvrigt ringen. Tillykke med bryllupet i foråret!
Nå, tilbage til turen. Vi havde aftalt at fiske en større så, der havde klaret vinteren. Nicolai havde aldrig fisket her før, mens jeg kendte til den fra tidligere besøg. Fredag aften hentede jeg Nico i Sportdres og vi startede turen hereafter med høje forventninger, idet jeg et par dage tidligere havde haft godt fiskeri på pladsen. Da vi ankom måtte vi desværre konstatere at pladsen var taget, og vi tog til takke med en plads længere væk. Stængerne røg ud med hhv. lækkerier fra DT eller med partikler, og mens kødet sydede på grillen, røg Asti’en stille ned. Livet er herligt når man er ude at fiske!
Vi fiskede med delehug og Nico var naturligvis første mand til at få en fisk, da jeg var relativt mæt efter flere gode fisk tidligere på ugen. Hugget faldt omkring midnat, og I pandelygtens skær, fightede Nico længe med en god fisk, der gik tungt rundt foran pladsen. Netop som den overgav sig til nettet, kørte min ene stang. Jeg var over stangen med det samme, og kunne kun med nød og næppe holde fisken væk fra en stor snag. Efter en tung fight med en del grøde på linen, fik jeg nettet turens mindste på ca 6kg.
Nico’s derimod trak vægten ned på 12.5kg, og hermed en ny pr. Målet nået, og næste Asti ryger på Nico’s regning. Vi lagde begge stænger ud igen, og skyndte os at få lidt søvn. Desværre begyndte det at støvregne i løbet af morgenen, og da vi – for at spare vægt – ikke havde taget bivier med, blev stemningen noget trykket. En hurtigt vejrudsigt fra mobile afslørede at DMI ikke lovede noget regn, og med forhåbning om at det kun var kortvarigt, var der ikke andet at gøre end at krybe langt ned i posen. Netop som jeg krøb aller dybest sammen, kørte min stang igen. Samme stang som før og igen skulle jeg kæmpe hårdt for at holde fisken fri fra snaggen. Det var egentlig Nicolai’s tur, men han vendte sig pænt om i posen, og jeg klarede resten alene. En stor spejler på 13kg havde samlet boilien op, og med turens største fisk, fortrød Nicolai bitter ikke at være stået op.
Det var ved at blive helt lyst og vi skulle snart fasted for at komme på arbejde. Jeg kastede hurtigt stangen ud igen, da den ene boilie stadig så nogenlunde ud. Intet foder – bare hurtigt i posen igen.
En halv times tid efter stod vi op til fotos og pakning, og netop som vi skulle til at pakke stængerne sammen som det sidste, kørte min stang igen. Samme stang med samme halvædte boilie. Nico fik stangen, og fik kun langsom vunder line ind på fisken. Den fightede hårdt og længe, men de evigt sikre longshanks gjorde arbejdet perfekt, og Nicolai vandt kampen over en stor skælkarpe på ikke mindre end 11kg. Endnu en ny rekord til at runde en rigtigt god nat af!
Tak for en god tur, og tillykke med fiskene! Jeg glæder mig til pr. Asti…
For at runde status af med agn, var det kun de stænger med boilies, der gav fisk. Tigers og majs blev ladt alene hele natten, på nær min ene stang, der flere gange gav brasen på ellers store tigers.
Kommentarer
29-07-2010 13:14:24
Rasmus Ploug | carponline@gmail.com
Tillykke med fiskene begge to...imponerende resultat. På sådan nogle ture er det svært at være ærgerlig over ikke at have fået den oprindeligt tiltænkte plads. Gid det var mig =) Vil stadig gerne høre om Jonas' foregående tur...
29-07-2010 13:21:58
Jonas | carponline@gmail.com
Den skal nok komme :-)
Har fået lidt mere...
Ja meget svært at ærge sig, der er ikke meget, der kunne være bedre.
Har fået lidt mere...
Ja meget svært at ærge sig, der er ikke meget, der kunne være bedre.