Artikler
Artikler » Generelle artikler
20-05-2010
Karper og købmandsregning
Fisk som denne lidt ældre fangst skulle gerne være udfaldet af den nedenfor omtalte indsats - 14,4!
Denne fremgangsmåde har affødt en ide, som jeg synes skal prøves i den igangværende sæson. Faktisk er denne ide så simpel at jeg har svært ved at tro at jeg er den eneste der er kommet på den. Vi vil derfor gerne høre fra læserne, hvis der er nogen derude som har prøvet noget lignende.
Tanken går i alt sin enkelthed ud på at man ved hjælp af et excelark og lidt købmandsregning kan udarbejde en sindrig måde at forbedre ens fangststatistik på. Fremgangsmåden er således at man begynder at bogføre fiskeriets omstændigheder i et dertil indrettet regneark.
Når man har fanget tilstrækkeligt mange eller få fisk, kan man således begynde systematisk at udlede de gældende fiskerimæssige omstændigheder, på de ture hvor man har haft fangst- succes eller fiasko.
Det er næsten selvsagt at jo flere informationer man fører ind i regnearket, jo mere brugbart og interessant vil det blive. Jeg har personligt inkluderet nedenstående faktorer i mit regneark, idet jeg tror det er dem der har størst betydning. Listen er dog langt fra endelig, idet min viden er forholdsvis begrænset og at det er ret sandsynligt at andre aspekter viser sig at være definerende for fiskeriet. Der kan derfor sagtens være kategorier som skal tilføjes, opdeles eller lægges sammen. Kategorierne er:
Plads: Her registreres der hvilken plads der fiskes på via et navn/nummer.
Overnatning nr.: Her registreres der hvilket nummer overnatningen har på den før anførte plads - ikke overordnet i søen.
Fangst: Hvad og hvor mange af dem der er fanget. Brasen og suder inklusiv!
Agn: Hvilke typer krogagn der er brugt samt hvor mange stænger der har fisket med dem.
Rig: Hvilke rigs er der blevet brugt.
Mængde fodring ved fiskeri: Hvor mange og hvilke free offerings der er givet ved hvert tackle.
Vejr: Temp., vindretning, vindstyrke, regn etc.
Tid fra fodring til fiskeri: Tiden der er gået mellem den rutinemæssige fodring og fiskeriet (hvis man altså fodrer en bestemt plads i søen).
Fangsttidspunkt: Hvad tid der var run.
Fangststang nr: Hvilken stang fisken blev fanget på. Nummeret tildeles stængerne fra venstre mod højre. Yderste venstre stang på pladsen hedder således 1, midterste hedder 2, yderste til højre hedder 3.
Kommentarer: Benyttes til at beskrive ting som er relevante, men som ikke er dækket af de andre kategorier.
Efterhånden som man får proppet information ind i skemaet skulle man gerne kunne begynde at se mønstre i ens fiskeri. I en perfekt verden, hvor man havde en helt masse information som følge af mange tusinde stangtimer ved den omhandlede sø, ville man, ved hjælp af en graf, kunne se hvor/hvornår/hvordan/med hvad og i hvilket vejr man ville fange karper! Egentlig handler det bare om at krydse de forskellige data indtil man finder noget interessant.
Da denne perfekte verden, hvor det er muligt at fiske nærmest døgnet rundt, dog langt fra er en realitet, er vi nødsaget til at tage nogle forholdsregler.
Disse indebærer at man fx begynder at supplere sine sparsomme data fra karpefangster med nogle af de situationer hvor man har fanget brasen eller suder, idet de tre fisk minder forholdsvis meget om hinanden i deres fødesøgende adfærd.
Hvis man stadig har for lidt data til at udlede en tendens, kan man overveje at se på mønstrene for de ture hvor man har haft meget aktivitet på pladsen eller overveje hvad der er fælles for de ture hvor der har været helt dødt.
Selvom man kan vende og dreje sine data for at prøve at udlede et mønster, er der dog stadigvæk en overhængende chance for at man ikke har nok information.Derfor kan det siges at denne ide muligvis virker bedst i vande med en forholdsvis stor bestand af fisk (karper og lign.), samt ved vande hvor man er flere der arbejder sammen på at notere forholdende ved - og udfaldet under - fiskeriet.
Jeg vil prøve at benytte denne voldsomt innovative tilgang, som nogen kalder ’Microsoft Excel’, i forbindelse med mit fiskeri i denne sæson. Hvis det bærer frugt (eller måske endda fisk) vil det blive beskrevet. Om ikke andet kan metoden måske hjælpe til at afkræfte rygter om indvirkningen af månefaser, astrologi og andet hokuspokus på karpefiskeri.
Kommentarer
20-05-2010 16:57:01
Rasmus Ploug | carponline@gmail.com
Jeg er enig i din betragtning omkring tryk. Man bør faktisk skaffe sig et barometer. Jeg kunne lige se at man fandt ud af at der var fx tre meget bestemte tryk hvori man fangede karper; ”Flot spejler fanget ved de altid sikre 983 hPa” =)
Mht. det månen…jeg har bare hørt den der med at man ikke kan fange noget når det er fuldmåne, men fangstrapporten ”Glædeligt Gensyn” (2006) er faktisk fra en tur ved fuldmåne…som resulterede i en større og en mindre fisk!
Mht. det månen…jeg har bare hørt den der med at man ikke kan fange noget når det er fuldmåne, men fangstrapporten ”Glædeligt Gensyn” (2006) er faktisk fra en tur ved fuldmåne…som resulterede i en større og en mindre fisk!
20-05-2010 18:24:16
Jonas | carponline@gmail.com
Jeg er heller ikke sikker på om, eller i givet fald hvad, månen har af indvirkning, men at vi begge har fanget et par fisk ved fuldmåne, betyder jp ikke at den nødvendigvis har positiv eller ingen påvirkning. Det kan blot være at den begrænser den generelle fangst, uden den helt udelukker den.
Vi kender jo også alle "ham på 95, der ryger 40 king hver dag ;-)".
Jeg aner ærligt ikke hvad månen har at sige, men den påvirker tidevand, så hvorfor ikke fisk? Godt eller skidt.
Tilgengæld tryk, dét har helt sikkert en indvirkning på fisk generelt. Især rovfisk bliver meget påvirket af trykændringer idet deres svømmeblære skal justerer i forhold til ændringerne.
Jeg kender flere (herovre) der har barometer med på tur. De ser primært efter trykændringer fremfor tryk som sådan.
Så en tilføjelse til excel arket kunne være: Tryk samt om trykket er stabilt.
Vi kender jo også alle "ham på 95, der ryger 40 king hver dag ;-)".
Jeg aner ærligt ikke hvad månen har at sige, men den påvirker tidevand, så hvorfor ikke fisk? Godt eller skidt.
Tilgengæld tryk, dét har helt sikkert en indvirkning på fisk generelt. Især rovfisk bliver meget påvirket af trykændringer idet deres svømmeblære skal justerer i forhold til ændringerne.
Jeg kender flere (herovre) der har barometer med på tur. De ser primært efter trykændringer fremfor tryk som sådan.
Så en tilføjelse til excel arket kunne være: Tryk samt om trykket er stabilt.
21-05-2010 20:57:08
Nicolai | 95.209.249.63
husk også at notere på hvilken stang søhjulet sad..:-)
21-05-2010 22:06:59
Jonas | carponline@gmail.com
Søhjulet sidder altid på 1'eren!
"Hvis du også siger at det var 1'eren har du helt sikkert arvet noget af søhjulets magi". Var det ikke nogenlunde korrekt?
Jeg bliver nødt til at få mig et søhjul til karper!
"Hvis du også siger at det var 1'eren har du helt sikkert arvet noget af søhjulets magi". Var det ikke nogenlunde korrekt?
Jeg bliver nødt til at få mig et søhjul til karper!
25-05-2010 8:42:38
Jeppe | tincatinca@gmail.com
Spændende tanker du gør dig Rasmus! I Juni nummeret af Fiskeavisen har lillebror og jeg en artikel om det at skrive fiskebog og på den måde kunne have en chance for generalisere og finde tendenser. Vores tilgang er lidt mindre positivistisk end excell metoden men vi har nævnt at excell kunne være et glimrende værktøj - og det understreger dine tanker herover jo:)
Så det bliver interessant at høre hvordan du kan bruge dine data til. Det vil jeg meget gerne høre mere om!
Mvh Jeppe
Så det bliver interessant at høre hvordan du kan bruge dine data til. Det vil jeg meget gerne høre mere om!
Mvh Jeppe
25-05-2010 19:11:35
Rasmus | carponline@gmail.com
Hej Jeppe.
Tak! Fedt at få en tilbagemelding. I forbindelse med mit studie og arbejde har jeg en antirealistisk tilgang til empiriske fænomener, da jeg arbejder inde for grene af sociologien som bygger på det. Idet der dog ikke er nogen der har forklaret karperne om sociale konstruktioner (uanset hvor mange vi skaber i vores forsøg på at forstå fiskene) har jeg netop set ideen som en mulighed for at gøre fiskeriet til en øvelse ud i en form for rendyrket demarkasitionisme.
Karpefiskeri er i mine øjne et af de meget få foretagender hvori en naturvidenskabelig tilgang er underrepræsenteret.
Jeg glæder mig til at læse jeres artikel…
Tak! Fedt at få en tilbagemelding. I forbindelse med mit studie og arbejde har jeg en antirealistisk tilgang til empiriske fænomener, da jeg arbejder inde for grene af sociologien som bygger på det. Idet der dog ikke er nogen der har forklaret karperne om sociale konstruktioner (uanset hvor mange vi skaber i vores forsøg på at forstå fiskene) har jeg netop set ideen som en mulighed for at gøre fiskeriet til en øvelse ud i en form for rendyrket demarkasitionisme.
Karpefiskeri er i mine øjne et af de meget få foretagender hvori en naturvidenskabelig tilgang er underrepræsenteret.
Jeg glæder mig til at læse jeres artikel…
26-05-2010 10:56:07
Jeppe | tincatinca@gmail.com
Fedt at du kan bruge din sociologiske baggrund til fiskeriet.
Du kan evt. smide mig en mail hvis du skulle få nogle ideer efter at have læst vores artikel. Altid sjovt at lave erfaringsudveksling.
Mvh Jeppe
Du kan evt. smide mig en mail hvis du skulle få nogle ideer efter at have læst vores artikel. Altid sjovt at lave erfaringsudveksling.
Mvh Jeppe
Sponsor
Jeg synes det er et virkeligt fornuftigt tiltag, og jeg vil bestemt gerne dele data på tværs for at hæve stangtimerne.
Jeg tror tryk burde komme med, og så er jeg heller ikke helt afvisende overfor den måne dér. Jeg ville gerne medtage den for at afkræfte eller bekræfte samme.
Herovre er jeg blevet bekendt med teorier omkring, at fuldmåne giver relativt få fisk, men tilgengæld er de større! Jeg slog det kraftigt hen, indtil jeg erindrede en meget klar fuldmåne nat hvor jeg fik en 15.8'er, min daværende pr.
Statistik på området ville være spændende.
God fisk i øvrigt!